Autoriseret klinisk psykolog og erhvervspsykolog centralt på Frederiksberg

Jeg tilbyder psykologbehandling af kliniske og arbejdsrelaterede problemstillinger som fx. belastningsreaktioner, stress, lavt selvværd, livskriser, relationelle problemer, pårørende til psykisk/fysisk sygdom, angst og depression.

Jeg tilbyder også sparring og rådgivning mht udvikling, samarbejde og trivsel for medarbejdere, ledere og organisationer, baseret på 20 års erfaring fra det private erhvervsliv.

Jeg har en bred klinisk erfaring med individuelle- og gruppeforløb for voksne i privat praksis og klinik.

Mine åbningstider er tilpasset mennesker på arbejde: Udover aftaler i dagtid, er der mulighed for aften- og weekendtider efter aftale, samt mulighed for online konsultationer.

Klinisk psykolog

Jeg er uddannet psykolog fra Københavns Universitet (cand. psych.) og autoriseret af Psykolognævnet. Jeg har gennem tiden opnået en bred erfaring med psykologisk rådgivning, samtaleterapi og behandling af kliniske psykologiske lidelser.

Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening, og arbejder i overensstemmelse med Etiske retningslinjer for psykologer. Jeg modtager løbende supervision for at kvalitetssikre mit arbejde og deltager i kurser for at vedligeholde og opdatere min faglige profil.

Som klinisk psykolog arbejder jeg primært med udgangspunkt i Kognitiv Adfærdsterapi, Compassion Focused Therapy og Acceptance Commitment Therapy i behandling.

Erhvervspsykolog

Jeg har specialiseret mig i organisationspsykologi (MPO) og har 20 års praktisk erfaring med udvikling af mennesker og virksomheder, gennem lederudvikling, og ledelse af større organisationsforandringer, fusioner og udviklingsprojekter, både som intern leder og ekstern konsulent.

Jeg har særligt erfaring med at arbejde i og med større internationale virksomheder, og arbejder lige ubesværet på dansk og engelsk. Jeg er medlem af Organisations Psykologisk Selskab og flere netværksgrupper.

www.psykologtrineaskov.dk kan du læse mere om mig, min baggrund og mine ydelser.

Praktisk:

Jeg har klinik centralt på Frederiksberg på Sankt Knuds Vej 10. C., 1930 Frederiksberg C tæt på Forum metro og centrale buslinjer som fx 9A og 2A. Der er mulighed for parkering i området efter gældende parkeringsregler, med op til 2 timers gratis parkering på udvalgte steder.

Du kan ringe til mig på telefon 50311881 eller skrive til mig på psykologtrineaskov@protonmail.dk.

Du kan også i fred og ro finde og booke en tid hos mig på online booking på min hjemmeside:

www.psykologtrineaskov.dk

Der er mulighed for at vælge at modtage en påmindelses SMS dagen før aftalen.

Priser:

1. indledende psykologsamtale (varighed 60 minutter) 1000 kr

2. og efterfølgende psykologsamtale (varighed 60 minutter) 1000 kr

2. og efterfølgende psykologsamtale (varighed 45 minutter) 750 kr

Du kan læse mere om mine øvrige priser på www.psykologtrineaskov.dk

Betalingsmuligheder:

Ved online booking kan du betale med kort, når du booker en tid.

Du kan også efter aftale vælge at betale med MobilePay eller kontant, når du kommer til samtalen.

Endelig kan du efter aftale få tilsendt en faktura til betaling indenfor 5 dage.

Afbud

Afbud og udeblivelse: Rettidigt afbud er 24 timer før aftalens begyndelse. Ved for sent afbud eller udeblivelse fra en samtale eller konsultation faktureres den fulde samtale/konsultations pris.