Privatpraktiserende psykolog i Herning i Midtjylland.

Jeg tilbyder samtaleterapi til unge, voksne og par.

Ejer af Psykolog Ole Bloch Knudsen.

Gennem udsigt og sparring kan jeg give dig metoder og redskaber til at udvikle dine potentialer og skabe de positive forandringer, som giver dig resultater – også på lang sigt.

Sammen aftaler vi den optimale behandlingsplan, skræddersyet til dig, så du igen kan vende tilbage til et liv med energi og overskud.

Samtaler foregår i en atmosfære af tryghed, varme og venlighed.

Mine arbejdsområder

Jeg har mange års erfaring og speciale i effektiv behandling af:

Stress

Depression

Angst

Livskriser

Jeg anvender kun behandlingsformer, som er videnskabeligt dokumenterede og primært metoder fra kognitive behandlingsformer; kognitiv terapi, mindfulness, CFT (Compassion Focused Therapy) og ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

Om mig

Jeg er uddannet psykolog fra Århus Universitet og autoriseret af Psykolognævnet.

Allerede under studiet på universitetet interesserede jeg mig for undersøgelse og behandling af stressrelaterede lidelser. Siden har jeg dedikeret mig til området og har været så privilegeret at få lov til at hjælpe flere hundrede mennesker ud af krise og tilbage til et liv, som for dem, giver mere mening vitalitet og balance.

Tidligere har jeg arbejdet som psykolog i KognitivGruppen v. Morten Heckser, hvor jeg havde behandlingsforløb med klienter henvist gennem den offentlige sygesikring. Klienterne jeg behandlede oplevede især stress, depression, angst samt sorg- og krisereaktioner. I KognitivGruppen underviste jeg også andre behandlere og gav supervision i 3. generations kognitiv terapi – Acceptance and Commitment Therapy (ACT).

Siden 2010 har jeg været ansat som klinisk psykolog Ved Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning. Her udfører jeg dagligt arbejdspsykologiske undersøgelser, behandling og rådgivning til henviste patienter med stress og stressrelaterede lidelser – herunder depression, angst og PTSD. Jeg rådgiver og sparrer også med virksomheder, ledere sagsbehandlere og pårørende. Derudover er jeg personalepsykolog for de ansatte i Region Midt. I denne funktion har jeg samtaler med ansatte ved Regionens hospitaler, institutioner og administration der er i fare for sygemelding eller er sygemeldte. Jeg har haft over 400 forløb med ansatte og har god erfaring med at hjælpe mennesker ud af mistrivsel.

Jeg arbejder også som krisepsykolog i klinikken Hurtig Psykolog Ordning, der tilbyder psykologisk krisehjælp og debriefing til ansatte i psykiatrien.

Jeg udfører arbejdspsykologiske erklæringer for Arbejdsskadestyrelsen.

Endelig er jeg privatpraktiserende psykolog for selvbetalere, forsikringsklienter og klienter med henvisning fra kommunal- og socialpsykiatri.

Jeg modtager løbende supervision for at kvalitetssikre mit arbejde og prioriterer løbende deltagelse i kurser for at vedligeholde og opdatere min faglige profil.

På www.udafstress.dk kan du læse mere om mig, min baggrund, mine arbejdsmetoder og mine forskellige ydelser.

Praktisk

Du kan ringe eller skrive til mig for tidsbestilling.

Ring på 21 68 38 54 eller skriv på ok@udafstress.dk

Priser

-Psykologsamtale (ca. 55 min.): 950 kr.

-Psykologsamtale / sundhedsforsikring (ca. 60 min): 1100 kr.

-Supervision enkelt person (ca. 60 min.): 1200 kr.

-Supervision gruppe (ca. 60 min.): 1700 kr.

-Coaching / Ledelse (ca. 60 min.): 1100 kr.

Betaling

Kontant eller mobilepay.

Afbud

Afbud skal meldes senest 24 timer før samtalen eller betales fuldt honorar. På den måde har jeg mulighed for at give tiden videre til en anden.

Jeg ser frem til at høre fra dig.

Mange hilsner Ole Bloch Knudsen